Nikon  Fotoudstyr

07. juni 2009

Startside Feriehus i Provence Rejser-Ferier Ture i Danmark Fotoalbum Golf Biler Motorløb Diverse Solvarme Brændeovn Madopskrifter Links

 

 


11. januar 2009


Desværre en lidt diset himmel

10. januar 2009

Så lykkedes det. I går fredag. Det bestilte udstyr er modtaget ad 2 omgange og det har desværre været en drøj oplevelse med Simply Electronics, som har lovet og lovet, trods at de tidligt har trukket beløbet på kreditkortet, men, men.

Nu bliver det spændende at få det afprøvet - 300 mm objektivet alene og sammen med konverteren. Desværre siger vejrudsigten overskyet til aften / nat. Det havde ellers været perfekt med månen oppe til at få nogle skud.

Her kommer lige lidt:


Klik på billederne

06. december 2008

The never ending story - endnu engang

Det store zoom objektiv (Sigma 80-400 OS) er solgt. Det var en Ok handel, idet objektivet blev købt i USA i 2005 og solgt nu, 3½ år senere, med et tab på små 1000 kroner, så det har været en rimelig "leje" i perioden.
Jeg har aldrig været helt tilfreds med skarpheden i billederne, når der var zoomet helt ind på de 400 mm, så der måtte en ændring til.

Ændringen bliver et fast objektiv, Nikkor AF-S 300mm f/4.0D IF-ED.

Sammen med det, er der også bestilt en Nikon TC-17E-II Teleconverter, hvilket betyder at brændvidden bliver 510 mm, når den er sat mellem objektivet og kamerahuset.

Grejet er bestilt på hos Simply Electronics, England, hvor der er penge at spare - faktisk rigtigt gode penge, selv sammenlignet med priser i USA, hvor vi har købt fotoudstyr nogle gange.

At det nu er rent Nikon udstyr fra Kameraet til dækslet på objektivet er en god fremgang. Der er ingen kompromis med kvaliteten (håber jeg bestemt).
Tak til både Søren og Chris for gode råd hen ad vejen. Det har gjort beslutningen lettere.

Nu bliver det spændende at tage de første billeder, når pakken er kommet.

;-)

22. juni 2008

Efter at vi begge er blevet udstyret med hver sit digitale spejlreflekskameraer opstod for første gang situationen, hvor mit store kamera var for stort. Vi havde et kort salgsmøde i Sverige. Det blev over tre dage på øerne Waxholm og Grinda i Stockholms skærgård. Der var så mange situationer / motiver, hvor jeg manglede et kamera og måtte tage til takke med det, som sidder i min Nokia E51 mobiltelefon med 2 megapixel. Bevares - billederne kom med hjem, men kvaliteten kunne bestemt være bedre.

Hvad gør man - tager en snak med Søren og resultatet blev en beslutning om at udnytte den lave kurs på dollars og bestille et Canon G9, som ikke er et helt fremmed kamera her, da vi tidligere har haft et G5.

Det ser sådan ud:


Klik på billedet

Købet skete hos:

www.adorama.com

Der indgår dette i købet:

Klik på billedet, som viser, hvad der indgår

Ekstra batteri
4 GB Hukommelseskort
Mini Stativ
Taske og, naturligvis
Kameraet

Der ligger en besparelse på knap 1800 kroner ved at købe til den lave dollarkurs og det er gode penge at spare. Nu er der kun at vente ca. 14 dage på at modtage kameraet.

;-)

     19.12.2007

Det, som var på vej, er ikke på vej mere.
Ankommet i eftermiddag og det var som om at julemanden bare lige kom et par dage for tidligt og det gjorde bestemt ikke noget - tværtimod.
1000 tak til Mette og Hugo for deres hjælp med at få pakken frem. Det er helt perfekt timet. Nu hvor julen er meget tæt på, kommer der masser af tid til at sætte sig ind i al teknikken og forhåbentligt få taget en flok billeder, som det  er værd at se på.

Det medfølgende medfølgende batterigreb gør virkeligt sin gavn. Med den ekstra batterikraft det giver, eksponeres der 8 billeder isekundet og det giver en fed lyd, når det knalder løs. ;-)

Sådan ser sådan noget isenkram ud, sat op på fotostativet.

 
Klik for beskrivelse
 

17.12.2007

Det, som er på vej, kan beskrives med nogle fakta: Klik her

12. december 2007

Så skete det igen.
Endnu en udvikling i historien der aldrig ender omkring fotoudstyr.
Nikon D80
kamerahuset er solgt og sendes til køberen i dag, så nu venter der en tid uden kamera. Hvad sker der så? Tja.....

25.august 2007

Siden Lisbeth anskaffede sit Nikon D40, som hun er rigtigt glad for, har det rumlet lidt omkring objektivet, som dette kamera var født med. Et 18-55 mm er sådan set Ok, men når der sammenlignes med mit Nikon 18-200 mm VR, som rækker næsten 4 gange længere end de 55 mm, så blev det et stort ønske at kunne anskaffe det samme. Det er nu kommet hjem fra USA og stor er glæden. Nu står vi begge med samme suveræne objektiv. Rul ned til 19. februar 2006 og læs om, hvorfor denne type objektiv er suveræn.

 29. oktober 2006

 18.10.2006

Så kom dagen, hvor det nye kamerahus kom til matriklen her i Hillerød. Nu skal det prøves og heldigt er det at det kom mens der holdes en forkortet efterårsferie. 8 dage med almindelig post fra Californien til Danmark må siges at være flot.  

10. oktober 2006

Kamerahuset er nu ankommet til Fairfield, Californien 10. oktober kl. 10.50, og sendes mod Danmark med posten. Spændende

29. september 2006

 NIKON D80 kamerahus

Det stopper nok aldrig - i dag blev der bestilt et nyt kamerahus som afløser for det nuværende Nikon D70. Det nye hus bliver et Nikon D80, som er bestilt hos www.sigma4less.com i USA. Huset bliver leveret til Mette i Fairfield, som sender det hertil. Der går sikkert omkring 14 med hele transporten. Omtalen af D80 er følgende:

Nikon D80 sætter nye standarder for digital fotografering. Med teknik fra både D200 og det professionelle kamera D2X lancerer Nikon et alternativ til semiprof-kameraet D200. D80 er til fotoentusiaster som stiller krav til både høj, teknisk kvalitet og nem håndtering. Med det prisbelønnede Autofokus-system (11 punkts), 3D Color Matrix Metering II og Nikons egen image processor viser D80 tydeligt sin arv fra både de semi-professionelle og professionelle kameraer. En meget lang batterilevetid – 2.700 billeder på én opladning og kompatibilitet med Nikons Creative Lighting System gør D80 til et kamera som sætter nye høje standarder indenfor sin klasse.

En af de vigtigste tekniske forbedringer i D80 er Nikons egen image processor til højopløselige billeder. Fra Nikons seneste professionelle digitale spejlreflekskameraer har vi hentet fordele som 12-bit A/D konvertering med høj præcision som gengiver naturlige billeder med naturtro farver og toner.

D80 er udstyret med en ny CCD-billedsensor i DX-format med 10,2 millioner effektive pixels. Det giver dig gode muligheder for kreative beskæringer og print i imponerende forstørrelser. Sensoren i Nikons DX-format og Nikons F-bajonetobjetivfatning garanterer kompatibilitet med hele det omfattende sortiment af AF og DX Nikkor objektiver som er eksklusivt designet til Nikons digitale spejlreflekskameraer.

Nikons genopladelige Lithion batteri EN-EL3e har kapacitet til at tage op til 2.700 billeder på én opladning. Batteriet er udstyret med en praktisk funktion, så man i kameraets display kan se en oversigt over tilbageværende kapacitet i procent, antal billeder og batteristatus.

Den effektive indbyggede flash er udstyret med Nikons stabile i-TTL flashkontrol, som giver en højere præcision i bedømmelsen af flasheksponeringen og dermed bedre automatisk flashbalance. Kameraet kan trådløst styre 2 grupper af flash (SB-600/800/R200) via Nikon Creative Lighting System.

 

At det kun er kamerahuset der er bestilt er en stor fordel, da de eksisterende objektiver kan anvendes - uden problemer.

29. september 2006

CANON S3 IS

Også på kompaktkamerasiden er der nyt i sigte. På det eksisterende Canon G5 er tiden for autofokus ind imellem en hæmsko, specielt ved  pludseligt opståede situationer. Chris i Sønderborg pegede på Canon S3 IS, som et testet og bestilt i går, til levering i dag inden 09.00. Klokken 08.23 ringede det på døren og pakken med det nye kamera er modtaget.

Canon PowerShot S3 IS, som nu har afløst PowerShot S2 IS, er digitalkameraet til den krævende entusiast, der ønsker alle fotografiske funktioner samlet i én kompakt enhed. PowerShot S3 IS er nemlig ikke blot et særdeles avanceret stillbilledekamera, men også ganske kompetent, når det gælder optagelse af videoklip.

I forhold til forgængeren skal blandt andet fremhæves muligheden for at optage stillbilleder i widescreen, altså 16:9 format, samt forbedret ISO spænd, der nu går fra 80 til 800 ISO. I den forbindelse skal nævnes funktionen High ISO, hvor kameraet automatisk vælger den optimale ISO indstilling ved fotografering under dårlige lysforhold.

- Det giver mulighed for at arbejde med hurtigere lukketider, hvilket er essentielt specielt ved telefotografering og virker fremragende sammen med kameraets indbyggede, optiske billedstabilisator, siger produktchef John Hudson fra Canon Danmark og føjer til, at det i øvrigt er ganske let at skifte frem og tilbage mellem de forskellige ISO indstillinger.

PowerShot S3 IS, der har en opløsning på 6 megapixels, byder desuden på en imponerende og magtfuld 12x optisk zoom til optagelse af såvel stillbilleder som videoklip. Sammenlignet med 35 mm. verdenen svarer det til en brændvidde på 36 - 432 mm. samtidig med, at objektivet f/2.7 - f/3.5 er lysstærkt.

Men er selv denne brændvidde ikke nok, er det muligt at købe både vidvinkel- og telekonverter således, at den kan udvides til 27 - 648 mm. (35 mm. ækvivalent), hvilket svarer til 24x optisk zoom. Kombineret med kameraets digitale zoom kan den totale zoomfaktor endda blive endnu højere.

I den forbindelse er det essentielt med den optiske billedstabilisator, der kompenserer for rystelser selv ved fuld zoom eller under dårlige lysforhold ved fuld blændeåbning, hvilket giver mulighed for at anvende langsommere lukketider end ellers.

Objektivet rummer derudover en række af de øvrige teknologier, som kendes fra Canons professionelle EF objektiver. Således giver den indbyggede Ultra-Sonic motor hurtig og stort set lydløs autofokusering, lige som objektivet er forsynet med et UD linseelement – Ultra-low Dispersion – som forhindrer brydningsfejl på lysets vej gennem objektivet.

Det sikrer optimal farvegengivelse og skarphed – også når brugeren fotograferer i såkaldt Super Macro, hvor afstanden til motivet i princippet kan være 0 cm.

Videofunktionen er blevet forbedret, således at PowerShot S3 IS er meget mere end blot et avanceret stillbilledekamera, og brugeren skal ikke ind i forskellige menuer for at finde videofunktionen - den aktiveres blot ved et tryk på en knap, således at alle spontane situationer kan fanges øjeblikkeligt.

Der kan optages videoklip på op til 1 GB i VGA kvalitet med 30 billeder i sekundet, oven i købet med stereolyd, hvilket ligger ganske tæt op af kvaliteten i et videokamera, og der kan ligeledes optages med 60 billeder i sekundet i QVGA kvalitet for slowmotion playback.

Med Photo In Movie funktionen er det muligt at optage stillbilleder i fuld opløsning selv, mens der optages video, og ved videooptagelser kan brugeren vælge forudindstillinger for eksponering og hvidbalance, zoome gennem hele brændvidden og justere fokus løbende mens der optages.

........................................................................................................................

07. september 2006

Et nyt objektiv er kommet til samlingen, selvom jeg troede, at udvalget var komplet med det tilbehør der fremgår af nedenstående oversigt.

Denne gang blev det et Tamron SP AF 180 mm F/3,5 - et makroobjektiv (tage-billeder-af små-bitte-emner), hvor man grundet brændvidden kan være på en passende afstand af motivet og alligevel komme meget tæt på. Det ser sådan ud:

Tamron SP 3,5/180 DI Macro C/AF

Prisen ligger et par tusinde under prisen i Europa, da objektivet er købt af Mette i USA hos Photo4less og det kan føles. Samtidig er der købt et sæt mellemringe hos www.photoshop.dk, som er solid og seriøs internetshop. Mellemringene, som er i 12, 20 og 36 mm ændrer brændvidden og det bliver spændende at lege med de nye muligheder. Et par billeder, fra de første der er taget:

Bemærk forskellen i dybdeskarpheden på samme motiv (fra brændestakken)

.........................................................................................

09. Marts 2006:

Så kom vidunderet og her er lige et par af de første skud.

Billedet er taget med 18 mm brændvidde - se på dækket i gyngen

Samme motiv, men med brændvidde 200 mm

  Billedet er taget inde fra stuen, gennem persiennerne

...........................................................................................................

19. februar 2006

Nikon har barslet med et helt nyt objektiv: AF-S DX VR 18-200mm 3.5-5.6G IF-ED. Dette er måske et at de bedste allround objektiver, som spænder over zoomområde på 27 - 300 mm (omregnet til 35 mm). Det betyder, at der sjældent er brug for en del andre objektiver og derfor sættes de markerede objektiver til salg, da de overlappes af det nye. På toppen af kransekagen er objektivet udstyret med "VRII", anden generation af Nikons VR teknologi, der svarer til, at du fotograferer med 4 gange hurtigere lukketid (modsat 3 gange i den forrige generation). Ideelt for optagelser under forhold med lav belysning med og uden stativ. Er ved lanceringen den eneste af sin art i VRII generationen. Her kommer billedet af vidunderet:


 

26. marts 2005: Hvad der startede med en annonce i Den blå Avis i påsken 2005 har bare lige taget om sig. En del af nedenstående er købt brugt via Internettet. De ubrugte / nye dele er også købt via Internettet. Se billeder i: Fotoalbum

Alle billeder her er taget med digitale kameraer, startende med et Canon Power Shot S10 - herefter med Canon Power Shot G5 og nu med Nikon D70.

Der er lyttet til mange gode råd fra Søren og tak for dem ;-)

Nikon D70 med Nikkor AF 18-70 mm, 1:3,5-4,5 D - Objektivet er solgt til fordel for - se næste billede.

19.10.2006: Kamerahuset Nikon D70 er sat til salg, da det er erstattet af D80 udgaven. Det ER solgt

Du har zoomet ind på Nikon Linse AF-S DX VR 18-200mm f/3.5-5.6G IF-ED Nikon AF-S DX VR 18-200mm 3.5-5.6G IF-ED. Se beskrivelse ovenfor

AF Micro Nikkor 60 mm, 1:2,8 D

Nikon Speedlight SB-800 Flash

Nikon ML-L3 IR Remote Control Transmitter for D-50, D-70, N65, Pronea S, Nuvis S & Lite Touch Zoom Cameras #4730 Lille, fiks, fjernbetjening til kameraet

Manfrotto stativ - meget stabilt

Hama Profil et-bens fotostativ

Tamrac System 3 schwarz 5603 Tamrac System 3 fototaske

.................................................................................................................

Sigma EX 80-400 4.5-5.6 APO RF OS AF N AF Sigma, 80 - 400 mm, 1:4,5-5,6 APO D, med Optical Stabilizer - Solgt til fordel for Nikon Fast 300 mm samt en Konverter, 1,7

Canon Power Shot G5 - Solgt til fordel for ovennævnte Canon S3 IS

AF Nikkor 85 mm, 1:1,8 D - Sættes til salg (Er  solgt)

AF Nikkor 70 - 300 mm, 1:4 - 5,6 - Solgt igen til fordel for Sigma 80-400 (se op)

AF Sigma 18 - 200 mm, 1:3,5 - 6,3 D - Er solgt 

Zig View. Om ZigView er noget man har brug for, kan sikkert diskuteres, men er man vant til den store LCD skærm på det normale digital kamera og skifter til DSLR, er der mange der i visse situationer savner at kunne orientere sig via skærmen frem for kameraets optiske søger. Derfor kan denne elektroniske søger med sine 1,9 tommers skærm måske være en god ide og investering. Solgt igen - det var et fejlkøb

Lowepro Rolling Mini Trekker AW. God rygsæk med masser af rum og forsynes med hjul og udtrækkeligt trækhåndtag, da rygsækken er en tung sag, når den er fuldt lastet. Har også den fordel, at den kan stå oprejst uden at vælte. Efter frasalget af ovennævnte, var der ikke meget brug for den store taske, så den er også solgt

 

    Top

Startside

Dette Websted blev sidst opdateret 11. januar 2009